Inspireret af Martin Qwists rant om at rollepil klynger sig til for mange konventioner, vil jeg her ridse nogle konventionsbrydende idéer op.
Warning- crazyness to follow
1 Skytsengel laiv - rollespil udefra
Alle spillerne spiller skytsengel for en person. Skytsenglen selv har ingen personlighed, men den er totalt opslugt af at beskrive den person den beskytter. Spillerens opgave er at beskrive den beskyttedes adfærd og søge hjælp og råd hos de andre skytsengle og evt nogle særlige funktioner i spillet. Disse kunne f.eks være døden, lykke, kærlighed og renselsens guder.
Den brudte konvention er at spilleren ser rollen indefra og ud
2. After laiv - spillet der aldrig blev.
Alle spillerne spiller sig selv efter spillet. Gamemasteren ridser kort spillet op og det er så spillernes opgave at forælle hvad de var ude for under spillet.
Det er kort sagt et spil uden ingametid overhovedet.
Den brudte konvention er at rollespil er ingame.
3 Rolle som udklædning - Hvem er du nu?
Alle spillerne får beskrevet X antal forskellige rolle. til hver rolle knytter der sig en personlighed. F.eks er den brydske betjent representeret ved kasketten. der er flere kasketter til stede. Hvert kvarter ringer en klokke. når det sker skal spillerne skifte udklædning og dermed rolle. Hver rolle er en uforløst skæbne- når spillern løser en rolles skæbne kan den spiller ikke spille den rolle igen.
Konventionerne der brydes er at roller knytter sig til spillere og til dels at man skal løse konfligterne, ikke udskyde igle på dem.
4. Konfligter skal løses.
Spillerne får en rolle med de sædvanlige antal plotpunkter. Efter X timer skal plottet være løst. Om rollen er omkommet er underordnet, det vigtige er at spilleren har ført historien til enden. De spillere der har ført historien til ende får nu rye plot de kan fortsætte med, reste må gå hjem i skam
Konventionen der brydes er at spillet slutter når plottet er løst.
5. Dagbogslaiv - Enligt rollespil for masserne
En spiller starter med en rolle. spillet er incrowd. Rollen har et kostume (hat, ipod noget der fysisk representerer rollen. En ipod med rollens soundtrack på er en god idé). Spillet går nu ud på at spilleren lever 1 dag som denne rolle og skriver 1-3 sider i rollens dagbog. Næste dag sendes dagbogen videre til den næste spiller der starter med at læse det forgående og fortsætter historien.
Konventioner der brydes er at man ikke kan spille alene og at rollespil ikke kan have et publikum.
Mere følger som idéerne tikker ind
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg bliver glad hver gang, at jeg kan være med til, at ting bliver tænkt på nye måder, og jeg synes, at det er nogle meget kreative scenarie pitches du har lavet. Flere af dem gad jeg faktisk godt spille...
Jeg vil lige bringe en enkelt indsigesle. Jeg har vist nok aldrig sagt, at der er for mange konventioner i live eller at konventioner for den sags skyld er dårlige. At der efterhånden er opstået faste live konventioner mener jeg viser, at rollespilsmiljøet har fundet sin identitet, og at dens praksis har en stærk social fundering. I øvrigt svarer det du her kalder konventioner ikke til det jeg forstår ved live-rollespillets konventioner. Det mudrer ofte billedet, når konventioner er konventionelt beskrevede, så derfor skal jeg ikke kunne sige, om jeg er enig eller uenig med dig eller om noget af det du fremhæver som konvention rent faktisk tænker længere end jeg har tænkt og supplerer min konventionsbeskrivelse, som jeg har lavet i mit speciale. Her karakteriserer jeg det, jeg kalder live-rollespilsnaturalisme, som jeg argumenterer for er en stærk og klar konvention indenfor det danske live-rollespilsmiljø. Nå, men akademiaen kan jeg jo altid skrive mere om. Mit speciale kan i øvrigt om kort tid lånes på biblioteket. Nu til et par kommentarer til the case(s) at hand:
1.Skytsengel laiv
Spændende udgangspunkt. Fokus er på karakteropbygningen som i så mange andre psykologisk orienterede rollespil, men her tillægges fiktionen et ekstra kommenterende lag: en fiktion, der behandler en anden fiktion. Min umiddelbare tanke er, at også skytsenglene vil have en personlighed. Du har givet dem et mål/interesse (= et program = en rolle), og hver enkelt skytsengel vil helt sikkert - om den selv kan se det eller ej - knytte bestemte forventninger til sig og opbygge en bestemt måde at tale og handle på (= en personlighed). Men spændende i live sammenhæng, at angribe figuropbygningen fra en beskrivende synsvinkel frem for en "selvfølt". Di idé minder i bund og grund om det der sker i bordrollespil. En spiller/skytsengel beskriver sin figur og hvad den gør.
2. After laiv - spillet der aldrig blev. Ja, når jeg nu siger, at rolespilsnaturalisme er in-game (en lidt interne henvisning til mit speciale. Fortvivl ikke!), så ligger det jo lige for bare at kalde in-game for noget andet. Spørgsmålet er, hvor off-game det bliver, når man gør off-game til in-game i stedet for in-game. Er off-game så ikke bare det nye in-game? Jeg mener, at du er inde på noget konvnetionsbrydende her, og derfor så er det også meget svært at beskrive med det konventionelle rollespils sprog (f.eks. mener jeg hurtigt, at begreberne in-game og off-game hurtigt bliver uinteressante her) og med så få ord som du gør. Prøv evt. at skrive den samme idé igen. Du må ikke sige mere end du er inde på nu, men du skal bare bruge 4-5 gnage så mange ord. Det plejer at være en god lille øvelse...
3 Rolle som udklædning - Hvem er du nu?
Ideen har mange fællestræk med den brasilianske teatermand Augosto Boal og hans idé om forumteater og den konfliktløsning, der var dens mål. Synet på konflikter er her, at det er noget der skal løses, og det plejer vi i vores moderne-folkeskole-socialdemokratiske-højskole-demokratiske ånd at være ret gode til. Eller i det mindste i hvert fald at se og angribe konflikter på den måde. Derfor tror jeg, at mange vil kunne gå ret intuitivt til dette spil, og have gode forudsætninger for at deltage. Man kunne imidlertid også se på konflikter som noget der altid er der og som noget, der ikke nødvendigvis skal løses. Hvem har sagt, at konflikter og især de uløste af slagsen er en dårlig ting? Og hvad med når en konflikt er løst - afløses det af ingen konflikt? Det gør det jo i spillet her, da man ikke må spille længere, når konflikten er løst. Jeg tænker, at du også kunne være spændende med et konfliktspil og ikke et konfliktløsningsspil. Hvad med konflikter, der er hurtigt overståede og og spil, hvor man går lige til sagen? Det er jo ofte først efter en form for konfliktforløsning, at laiv virkelig forgræner sig ud i utænkelige og komplekse fortællinger.
4. Konfligter skal løses.
Jeg ser denne idé lid i forlængelse af din idé ovenover, men her har du bare grebet det lidt anderledes an. Igen vil jeg stille mig kritisk overfor synet på konflikter som noget, der skal løses. Men idéen med en deadline er interessant. Man kan evt. finde en grundaktion (den centrale hemmelighed/den centale erkendelse. F.eks. "Luke. I am your father!"), og sige til spillerne, at de skal have sagt denne sætning inden en time og så bare lade spillet fortsætte i 10 timer derefter. Her er det selvfølgelig vigtigt, at spillerne har noget materiale at gribe fat i, som kan hjælpe dem videre. Og dette mener jeg faktisk, at mange rollespil ikke honorerer. Spillerne har materiale til at spille så langt, som spillederne har tænkt, men ikke længere. Rollespillets mest interessante kringkroge når vi først ud i, når spillet formår at fortsætte ud over det, som spildesigneren har tænkt.
5. Dagbogslaiv
En slags rollestafet. Meget spændende idé. Udgagnspunktet er rollespilsrealime (tør man sige et klassisk udgangspunkt?) hvor rollespil hander om at leve sig ind i en rolle og opleve en verden igennem denne rolle og at blive oplevet af verden som denne rolle. Det originale - i en laiv kontekst! - består i, at der kun er en spiller og at der ikke er noget plot (spilleren er på herrens mark). Ideen med dagbogen som en central og samlende fortælling er vildt sjov, synes jeg. Har jeg skrevet, at jeg er ved at planlægge et bankkup i Nordeas filial på Istedgade, så er den der overtager rollen død og pine nødt til at overtage det. Det nemmeste ville selvfælgelig være bare at skrive: "Så, nu har jeg ombestemt mig til at jeg hellere vil på café og kigge på piger i stedet for at lave en bankkup." Det kræver spillerens loyalitet ift. både den fortidige og den fremtidige fortælling. Jeg lægger hovedet på bloggen og siger, at alle rollespillere . i hvert fald samtlige jeg har spillet med og inklusiv jeg selv - ville have super godt af at spille dette spil. Ikke bare en gang for at prøve det, men flere gange for virkelig at mestre det og se over mange gange hvor det er, at der bliver skabt de fede fortællinger og hvor(når) det er det føles fedt at fortælle.
Nå, Tue. Jeg synes, at dit "projekt: bryd med konventionerne!" er spændende, sympatisk og tiltrængt. Jeg så gerne, at du udfolder dine idéer meget mere. Når du har gjort det, så kan vi helt sikkert diskutere på et dybere plan. Jeg synes i hvert fald, at jeg allerede har fået noget at tænke over, og jeg tror, at en uddbyning at ideerne vil kunne give mig endnu flere grå hår i hovedet, og dem kan jeg jo så plukke ud et efter et her på bloggen.
Send en kommentar