tirsdag den 30. december 2008

Zeitgeist

Så fik jeg endelig set Zeitgeist.....

Det er et mesterværk i dobbeltmoral og fremstilling af skabernes totale mangel på forståelse for organisationer. Det er en lang propagandafilm om at verden er styret af magtfulde mænd, der i hemmelighed styrer verden.

Der er en del ting der virker troværdige - det er de ting jeg ikke ved noget om. Når filmen kommer ind på de områder hvor jeg har lidt viden afslører den sig dog som naiv og manipulerende:

1) Veitnamkrigen siges her at være blevet tabt på grund af rules of engagement.
a) angrib ikke fjenden i nabolande
b) angrib først luftværnsmissiler når der er fuldt operationsdygtige
c) Mål der er kritiske for strategien må kun angribes med godkendelse.

Disse tre grunde har intet med tabet i vietnam at gøre. Tværtimod.
a) Usa førte krig i Cambodia og laos med begrænset succes. Et biprodukt heraf var styrkelsen af de røde chimæer. Selv hvis USA afholdt sig herfra, så forudsætter Zeitgeist at krig føres i et diplomatisk vakuum hvor det negative udbytte af at angribe neutrale stater ikke overskygger det militære udbytte af at angribe fjendens forsyningslinjer. Lad os bare sige at Zeitgeist ikke er enig med Sun Tzu på dette punkt.
b) I et luftværnsmissilsystem er der 5 dele: Alle dele foruden forskansningen er kritiske for missilets funktion. Typisk er 1 af delene sværere at fremskaffe for fjenden. Det giver derfor fin mening at vente med at angribe til alle delene er samlet.
c)Guderian vender sig i sin grav. Selvfølgelig lader man ikke fjenden vide, at man ved hvor hans svage punkt er, før man er klar til at angribe med fuld styrke i en koordineret indsats - det siger jo sig selv.

2) Zeitgeist forudsætter at bureaukratier er 100% effektive i deres vidensdeling og produktivitet.
a) Der var tegn på terrorangreb før 9/11. Da disse ikke blev handlet på, må det betyde at de blev ignoreret.
b) Regeringen får hvad den beder om, altså vil den gerne have det den får!
c) Regeringen sprang WTC i luften.

Det giver jo ingen mening
a) Hvis man placerer sin efterretning i forskellige organisationer og lader disse konkurrere om ressourcerne, så er de sku nok mindre tilbøjelige til at dele information. Desuden skal informationen sorteres. De spor der var, ser vigtige ud nu, fordi 9/11 skete, men selve hændelsen ændrede jo også verdens syn på terror, så mon ikke det er meget naturligt at alarmerne blev overhørt?
b) Regeringen får ofte noget helt andet end den beder om. Ofte beder regeringen om en ting, men skaber et bureaukrati der kan noget andet, alternativt kan interesseorganisationer tvinge bureaukratiet på afveje, opgaven kan være for stor, eller arbejdsområdets beskaffenhed kan ændre bureaukratiets metoder og mål.
c) Jeg skal blankt indrømme at der er omstændigheder omkring 9/11 der syntes mistænkelige, men alternativet er absurd. hvis der var regeringens plan, så ha de placeret adskillelige ton sprængstof i forvejen samt mange kilometer tændsatser. Det kræver mange specialister involveret og det betyder at faren for en lækage er stor. Samtidig kan den slags eksplosioner gå galt, så det blev meget tydeligt hvad der foregik. Alle disse faktorer har de teoretiske konspiratorer tænkt - og så skulle de alligevel have fortsat med planen?

Alt i alt syntes det mere sansynligt at det er Zeitgeist, der er ude på at føre folket bag lyset...

lørdag den 20. december 2008

Eyes Wide Shut

For nylig havde jeg nogle venner forbi til film og analyese af samme.

Det blev til en rigtig hyggelig aften med "Eyes Wide Shut"

Vi fandt en række spor, som den filminteresserede måske kunne bruge til egen vejfinding i filmens kodesprog.

Spor 1: Rød, blå og violet
Overalt i filmen optræder rød og blå som indikatorer på filmens subtekst.
Blå peger Karakterernes beviste side, det de tror om sig selv og det de fremstiller til verden.
Rød Peger på karakterernes indre ubeviste og deres sande følelser.
Første gang farverne træder i karakter, er i potscenen, hvor Nicole Kidman først er pigefornærmet med blå baggrund og siden taler om hendes sande behov/drømme foran de røde gardiner.
Violet optræder på hovedpersonens .....skytsengel og på deres datter i den sidste scene. Da violet er blandingsproduktet af rød og blå, er det nærliggende at antage at farven symboliserer en tilstand af ligevægt imellem menneskets beviste tanke og underliggende væsen.

Spor 2: Klædeskabet
For at hovedpersonen kan komme til bal, må han have et kostume. Det får han i udklædningsbutikken der ligger oven over "Where the rainbow ends". Det er værd at bemærke at hovedpersonen skal igennem udklædningsbutikken både på vej til og fra maskeballet.

Spor 3: Maskefald
Hver af rollerne har 2 maskefald. Først krakelerer deres maske, siden erkender de at de har båret den om så starte forfra med selverkendelsen.
Hvor vi ser hendes maskefald udefra er filmens plot at følge hans indefra.

Spor 4: Lejligheden
Naturen optræder indrammet på vægen i lejligheden. Umiddelbart før hovedpersonens sidste maskefald ændres temaet på billedet.
Hovedpersonen besøger kun køkkenet 1 gang, umiddelbart før hans sidste maskefald.

Hvis du har opdaget flere spor i filmen, så tøv ikke med at skrive en kommentar herunder.

fredag den 12. december 2008

Opfølgning på Martins kommentar

Martin har kommenteret på mit seneste indlæg med en meget læseværdig kommentar. Hans observationer ligger til grund for denne post.

Cool! Gode pointer.

Jeg syntes klart det er dagbogslaiv der er fedest at arbejde videre med fordi det er pisse spændende, let at producere og ikke kræver den store investering for at starte op.

Det er jo klart at loven skal overholdes, så der skal måske indbygges nogle faste svagheder i karakteren som man kan spille på når man mangler en undskyldning for at styre karakteren væk fra ulovligheder eller uetiske handlinger.

En redaktør har jeg også overvejet, men det bryder meget med idéen. Det må komme an på en prøve. Når spillet er færdigt skal materialet evt. redigeres sammen til en flydende fortælling, der så kan udgives sammen med de rå dagbogsblade.... måske ikke. Den tid den sorg.

Under alle omstændigheder skal man nok have en public outreach person, der kan snakke med folk som rollen kommer i kontakt med, så rollen ikke behøver at gøre det. Hvis rollen møder et fedt menneske, som kunne være så spændende, at han hun ville syntes det var sjovt at spille sig selv i et par afsnit, så ville det være cool om der var en instruktør til ham. Det skal ikke være som 700% - birollerne skal findes af spillerne selv, men de skal have tilbudet om at spille med af instruktøren. Så kan de også melde fra hos ham og han kan så orientere spilleren inden denne går i gang. Instruktøren kan evt. give birollen et hint om hvad der rører sig i karakteren.

På sigt kan man have flere roller kørende samtidig om nødvendigt...

På den lidt kortere bane må jeg snakke lidt med Martin og Christoffer Örnfeldt om karakteropbygning....
Det bliver det springende punkt sammen med karakterfomidling.

Spændende... uh jeg glæder mig til at spille det og læse folks dagbøger

torsdag den 11. december 2008

Hmm måske kan det gøres anderledes

Inspireret af Martin Qwists rant om at rollepil klynger sig til for mange konventioner, vil jeg her ridse nogle konventionsbrydende idéer op.
Warning- crazyness to follow

1 Skytsengel laiv - rollespil udefra
Alle spillerne spiller skytsengel for en person. Skytsenglen selv har ingen personlighed, men den er totalt opslugt af at beskrive den person den beskytter. Spillerens opgave er at beskrive den beskyttedes adfærd og søge hjælp og råd hos de andre skytsengle og evt nogle særlige funktioner i spillet. Disse kunne f.eks være døden, lykke, kærlighed og renselsens guder.
Den brudte konvention er at spilleren ser rollen indefra og ud


2. After laiv - spillet der aldrig blev.
Alle spillerne spiller sig selv efter spillet. Gamemasteren ridser kort spillet op og det er så spillernes opgave at forælle hvad de var ude for under spillet.
Det er kort sagt et spil uden ingametid overhovedet.
Den brudte konvention er at rollespil er ingame.

3 Rolle som udklædning - Hvem er du nu?
Alle spillerne får beskrevet X antal forskellige rolle. til hver rolle knytter der sig en personlighed. F.eks er den brydske betjent representeret ved kasketten. der er flere kasketter til stede. Hvert kvarter ringer en klokke. når det sker skal spillerne skifte udklædning og dermed rolle. Hver rolle er en uforløst skæbne- når spillern løser en rolles skæbne kan den spiller ikke spille den rolle igen.
Konventionerne der brydes er at roller knytter sig til spillere og til dels at man skal løse konfligterne, ikke udskyde igle på dem.

4. Konfligter skal løses.
Spillerne får en rolle med de sædvanlige antal plotpunkter. Efter X timer skal plottet være løst. Om rollen er omkommet er underordnet, det vigtige er at spilleren har ført historien til enden. De spillere der har ført historien til ende får nu rye plot de kan fortsætte med, reste må gå hjem i skam
Konventionen der brydes er at spillet slutter når plottet er løst.


5. Dagbogslaiv - Enligt rollespil for masserne
En spiller starter med en rolle. spillet er incrowd. Rollen har et kostume (hat, ipod noget der fysisk representerer rollen. En ipod med rollens soundtrack på er en god idé). Spillet går nu ud på at spilleren lever 1 dag som denne rolle og skriver 1-3 sider i rollens dagbog. Næste dag sendes dagbogen videre til den næste spiller der starter med at læse det forgående og fortsætter historien.
Konventioner der brydes er at man ikke kan spille alene og at rollespil ikke kan have et publikum.


Mere følger som idéerne tikker ind

onsdag den 10. december 2008

Psycologiske tidszoner?

Nedenstående er et foredrag med en fabelagtig psykolog og middelmådig rollespils arrangør.
Han præsenterer idéen om at mennesker har forskellige tids perspektiv. Dette forklarer en masse om vores adfærd og er et nyt værktøj til at forstå menneskelig adfærd.