Psycologiske tidszoner?

Nedenstående er et foredrag med en fabelagtig psykolog og middelmådig rollespils arrangør.
Han præsenterer idéen om at mennesker har forskellige tids perspektiv. Dette forklarer en masse om vores adfærd og er et nyt værktøj til at forstå menneskelig adfærd.

Forstå amerikansk politik

Det er måske lidt sent, men for de der stadig har lidt politik-abstinenser, er der her lidt indblik i den amerikanske valgkreds.

George Lakoff: Moral Politics handler om hvordan vores hjerner fungerer og hvordan det påvirker vores politiske tilhørsforhold. 

Modern day prince of persia

Reza Aslan er mega cool.
Han er ung, smuk, beskeden og meget sympatisk. og så er han først og fremmest klog og vidende om den arabiske verden.
Han er klog nok til at det er værd at lytte til ham i halvanden time her:


Og han er smart nok til at man kan nyde ham i the Daily show hele 5 gange:

Tag Stilling!

Nu ligger kvindernes kamdag heldigvis bag os.
Hvert år er dagen en påmindelse om den ulighed der stadig findes i mellem kønnene. Den er stor nok til at vi burde gøre noget ved det, men lille nok til at ingen vil ofre sig for at forandre samfundet.

I år var det særligt slemt. Kampdagens spindoktor havde beslutet sig for ikke at diskutere ligeløn, men at i stedet fokusere på prostitution (af kvinder forståes).
Forbindelsen imellem kvindekamp og prostitution er ikke sådan lige til. Spinfolkene hævder at det, at mænd køber nogle kvinder, gør at kvinders generelle status i samfundet falder. Så når man køber én kvinde, så udøver man på sin vis sin magt over alle kvinder.
Tag stilling - siger de og aggiterer for at det skal forbydes ved lov at købe sex.

Det der måske irriterer mig mest ved tag stilling kampagnen er at det er et kompliceret emne, som spindoktorerne forsøgte at få afklaret ved at bruge dårlig samvittighed. "sig os imod hvis du tør, for på kvindernes kampdag erklærer vi prostitution for en dødssøn og alle der bruger det skal brænde i helvede". Mest af alt fik jeg lyst til at sige:"Ok jeg tager stilling: Jeg mener forbrugerombudsmanden bør se på om ikke markedet for prostitution kunne gøres mere gennemsigtigt, så prisen kune falde, til fordel for forbrugeren".
Ikke at det er min holdning til prostitution, men det provokerer mig grænseløst at der opordres til en stillingtagen, men i virkeligheden bare udføres mobning. Der var ingen der blev klogere af kampagnen, men alle viste hvad de skulle sige for at undgå kæmpe ballade på kvindernes kampdag.


Tag stilling
Jeg er stadig ikke klogere, men jeg er blevet provokeret. Nedenfor er et par links der måske kan gøre dig lidt klogere. Foredraget er med professor Steven D. Levitt (ham med freakonomics), der som altid er underholdene på trods af at han er økonom.
En af hans pointer er at prisen falder, hvis det bliver mere sikkert at være prostituret. På samme måde gælder det med ulovliggørelse.
Hvis sex ulovliggøres bliver prisen højere. Det betyder mest for de fattige kunder, for hvem prien bliver et vigtigere parameter. Der er med andre ord et marked som kræver en billig pris på varen, men hvor omkostningerne til diskretion og lovomgåelse er lige så store som resten af markedet. Det marked kan man kun sælge til hvis man sænker råvareprisen voldsomt. Med andre ord vil øgede produktionsomkostninger føre til produkter lavet af billigere råvare (traffiking).
Samtidig gør lov om ulovliggørelse der sværere at starte et horehus fordi kunderne stiller større krav til diskretion. At løse det problem stiller krav om øget organisation og en større, mere profecionel organisation. Der bliver med andre ord længere imellem den prostituerede og den der driver bodellet og dermed en øget umenskeliggørelse af den prostituerede, der nu ses som et produuktionsapperat, frem for et menneske. Samtidig blivver det sværere or det lile bordel at eksistere og lederne i industrien går fra at være de der prostiuere sig, til de der kan organisere en prostiutionsvirksomhed.

Tag stilling
hvis omkostningerne der er fornundet med prostiution (sociale, økonomiske og sikkeredsmædsige) bliver mindre betyder det at flere vil prostituere sig og at prisen derfor falder.
Hvis omkostningerne stiger betyder det at de prostiturede marginaliseres yderligere. Deres aktiviteter skubbes længere ud i skyggerne, hvor ingen kan se hvad de laver, eller hvad der sker med dem.

Foredraget
http://realserver.princeton.edu:8080/ramgen/lectures/20060927levittVN350K.rm

Og deres studie
http://economics.uchicago.edu/pdf/Prostitution%205.pdf

Narrativ filosofi

Joseph Campbell er forfatteren bar "Hero with a thousand faces" og "heroes jurney" han er cool. Han interviewes her af Bill myers, som altid trækker det bedste ud af dem han interviewer. Jeg ved ikke hvem af de to der gør det bedst, men jeg ved at det er seværdigt som bare fanden.

A clash of mythologies

WeGame.com - WoW Videos

På sin vis er andenverdens-eventyr det eneste fristed for det moderne menneskes egenmytologisering af universet. Her kan vi eksperimentere med nye værdisæt uden at forpligte os i forhold til vores omverden.
Måske er det der altid har tiltrukket mig ved den slags oplevelser udforskningen af nye verdners mekanismer, værdisæt og indre kerne. Rejsen in i nye verdner er samtidig en rejse ind i egne iboende verdensbilleder.
Måske er det derfor computerspil bliver så hurtigt kedelige til forskel fra rollespil. Der er ganske enkelt ingen feed back fra spilleren til den verden der spilles i på mythologisk plan... Computerverdenen er statisk og når den er erkendt, er spillerent valg reduceret til on/off.
Jeg spiller andenverdens spil indtil deres fasttømrede mytologi erkendes og siden bliver irrelevante. Det sker desværre ofte alt for hurtigt.

Play with "war on terror" mythology
Command and conquer generals blev ved med at være spændende fordi USA vs terroristerne blev karrikeret i tilstrækkelig grad til at blive arketypisk for de to kræfter. Selve det strategiske spil blev hurtigt kedeligt, men der var noget dragene ved kampen imellem de teknologi rige amerikanere og de snu og selvopofrende terroister. Mythologien var set fra vestens side, men det gør den ikke mindre relevant. Det skadede heller ikke at terroisternes soundtraket var kraftigt inspireret af "Black hawk down" - et soundtrack der er skabt som en kamp imellem to stammer.

Mythologi as central plot story
Final fantasy VIII er det eneste fantasyspil jeg har oplevet hvor karaktererne fik mythologisk ansvar i kraft med at deres magt over det omkringliggende univers øgedes. Det betød at karaktererne, som man lærte at kende som mennesker, blev guder undervejs og deres indbyrdes konfligter blev reelt episke. Deres indbyrdes kamp var en kamp immellem essensen af værdier. Det var en kamp imellem guder.

Mythology as gaming engine
Spiludviklerne bruger uendelige mængder tid på at designe deres game engine til at simulere lys, fysikske regler og anden eye candy. Kun få bruger tid på at udvikle en gamingengine: En metode til at sikre at spillet er relevant for spilleren. At spilleren røres og at spilleren beriges med oplevelser der er relevante for forståelsen af hans eksistens og ikke bare tidsfordriv.

Dûmezil, den gamle støder

Med stor inspiration fra Søren, kom jeg til at fundere over effekten af at eksistentialisere Dûmezils trefunktionlatitet.
Dûmezils trefunktionalitet går kort fortalt ud på at der findes tre slags helte i indio-europæiske myter.
1. funktionshelten er kongen eller troldmanden
2. funktionshelten er krigeren
3. funktionshelten er frugtbarheden eller ”de mange antals helt”

Jeg skal på ingen vis gøre mig til ekspert på området, da jeg blot har kendskab til emnet, fra Nana Kinchs fantastiske speciale om Dûmezils trefunktionalitet i ringenes herre.
Strukturen syntes dog direkte anvendelig idet Nanas eksempler fra LOTR er mægtige. Desuden er det forbavsende så åbenlys strukturen er i amerikanske film, der altid handler om de stakkels trediefunktionshelte der trues af den onde førstefunktionsskurk, men frelses af den hæderlige andenfunktionshelt.

Jeg syntes dog systemet har manglet noget for at kunne være fuldt anvendeligt. Det syntes mig at 2. funktionen var for ubetydelig, at alt magt lå hos førstefunktionen og at 3. funktionen var ligegyldig. Jeg denne opfattelse af systemet gjorde det svært at anvende som et skaberværktøj, selvom det fortsat fungerer fint som et strukturelt analyseredskab.

Begrænsningerne forsvinder dog, hvis man ser Dûmezils trefunktionalitet som en refleksion på det indre.
Hvor første-funktionen, troldmand eller konge, er den side af os der vil kontrollere verden, med manipulation eller magt. Anden-funktionen er den side af os der vil forandre verden og tredje-funktionen er vore drifter, følelser og sjæleliv.
Med denne forvandling er tredje-funktionen pludselig den stærkeste og førstefunktionen den svageste. anden-funktionshelten indtager nu også en helt anden og mere central placering som handlingens og forandringens helt - ikke bare som aktionman der bekæmper en aktiv ond første-funktionshelt, men også som en mulig forløserskikkelse. Anden-funktionshelten kan stadig bekæmpe, men han kan nu også helbrede. Han kan nu forløse en anspændt kontrolsituation og lade drifterne komme til deres rette magt, eller omvendt at balancere tredje-funktionsheltenes vilde hærgen og styrke første-funktionernes magt.
Det er meget fristende at forstærke de eksisterende kønsroller og kalde denne anden-funktionshelt for den kvindelige anden-funktionshelt. Bedre er det nu nok at kalde den for Mentoren, læremesteren eller heleren.

Både Krigeren og læremesteren søger at forandre verden, men på hver deres vis. De er en refleksion af første-funktionsheltene, i det krigeren bruger magt og læremesteren bruger indflydelse, men deres forhold til dem som de påvirker er personligt, ikke politisk. Deres mål er også anderledes en første-funktionsheltene, idet de søger forandring for det godes skyld – dvs. retfærdighed eller forløsning, ikke for den gode tilstands skyld dvs. det fredelige kongerige eller samling af folket.

Moses er således fortsat en førstefunktionshelt, idet har regerer og søger en ny stabil tilstand for det jødiske folk.
Jesus derimod er en anden-funktionshelt af læremstertypen, idet hans mål er en forandring af mennesket mod frelsen. Læren om Jesu liv handler ikke om politiske magtkampe, etiske love eller en retfærdig verden. Den handler om hvorledes den enkelte forbedre sit liv. Skulle et menneske nogensinde nå hinsides Jesus lærdom til frelsen, så rykker han ud af Kristus domæne og ind i gudfaders.
Jeg håber det var inspirerende