søndag den 29. marts 2009

Muslimer!


Hvad er det der med islam for noget?

Hvis du trænger til at høre en mere afballanceret forklaring af den mellemøstlige trosretning er her et par links.

Karen Armstrong er tidligere nonne og forklarer her om sig selv og hendes mission om at sprede verdensreligionernes centrale budskab om næstekærlighed.

Her
forklarer hun hvordan man skal forstå islam og den muslimske verdens forhold til verden

søndag den 22. marts 2009

Hvad laver Tue?



For tiden er jeg optaget af at lave Casus Belli.




Det er et strategirollespil for 20 til 25 spillere sat i tiden op til 1. verdenskrig.

Se mere på hjemmesiden www.casusbelli.dk

Næste spil den 23 maj.




søndag den 15. marts 2009

Bæredygtigt landbrug?

Overraskende underholdende dokumentar om fremtidens landbrug.

A Farm for the future

mandag den 12. januar 2009

Fight club noter

Så blev det på tide at se fight club igen.
Følgende observationer/spor blev fundet imens filmen blev set, så det kan måske virke lidt rodet og der er sikkert et par stavefejl.
Pointen er du kan læse det og genoverveje filmen med disse spor in mente.

Hovedpersonen er unavngiven. man får aldrig at vide hvad han hedder, men det er tydeligt at han ikke kender sig selv.

Hovedpersonen er bevidstheden. Hans joke med Tyler Dirton i flyscenen er ikke sjov og Tyler kalder den "clever" og spørger "hows that working for you?" - good lyver hovedpersonen. "Keep it up then" siger Tyler.
Hovedpersonen er den tilpassede bevidsthed, der forsøger at passe ind i et samfund bygget til kopier af mennesker, ikke mennesker som de er (se alle scener i firmaet, men især den første, kopi-scenen)

Marla Singer er hovedpersonens samvittighed.

Tyler er ur-manden. Den rå, destruktive maskulinitet der insisterer på autensitet og uafhængighed.

Slåskampene er kampen imellem urmennesket og den civiliserede skal han bærer, imellem den konforme bevidsthed og den primitive humanitet. Den første gang andre vil slås med er tylers kommentar "sure, but loose the tie"

Huset de bor i er den ruin der er det moderne menneske. fyldt med børnenotesbøger om den videnskabelige forståelse af mennesket. Ligegyldige børnehistorier, der ikke gør nogen klogere.

Sammenligningen om hvem de vil slås med og hele den monolog handler om at genkende den eksistentielle kamp i andre. figtclub begynder i denne scene også at trænge sig ind i hovedpersonens udseende=implimentering af personlighed.

Marlas selvmord handler om at samvittigheden trænger sig på. Hovedpersonen ligner mere og mere tyler, men tyler kan ikke fungere med resten af verden, så samvittigheden trænger sig på og advarer om at den helt kan forsvinde hvis den ikke redes. Marla er et bindeled imellem hovedpersonen og resten af verden, idet hun først optræder som en reaktion på hovedpersonens løgn over for samfundet.
Marla og tylers sex symboliserer kampen imellem tylers insisteren på destruktion af samfundet og Marlas insisteren på ærlig sameksistens med det. Det er underbevidstheden der batler med sig selv. Hovedpersonen kan ikke forholde sig til hendes nødråb og ligger på. Tyler overtager og reder hende "Now how could Tyler of all people think that it was a bad thing that Marla was about to die"?
Tyler får hovedpersonen til at love ikke at snakke med Marla om tyler - Hovedpersonen må ikke diskutere urmennesket med samvittigheden - fornuft og civilisation kan ikke behandler de to ting på samme tid, men må holde dem adskilt.

scenen med politiinspektøren handler om at det er tyler der har udslettet lejligheden: "That condo was my life!" - og tyler har jo nettop destrueret hans tidligere liv.

Chemical burn scenen er der hvor hovedpersonen konfronterer smerten i hans liv og hens egen dødelighed. Han mister hans evne til at rede sig med illusioner.

Marlas kræftscene er endnu et nødråb. Den kommer lige efter at hovedpersonen har truet chefen med tylers ord = påtaget sig tyler identiteten.
På karmen til hendes bygnings hoveddør er der sprey’et "Myself, Myself, Myself"... så måske er marla hovedpersonens "Self" hans egentlige identitet - det passer med hendes insisteren på autensitet, hun dukker op da han finder hvile, hun elsker med tyler i stedet for at slås, hun er sårbar, hovedpersonen længes efter hende og er afskåret fra hende af ham selv....

Bob i fightclub.... Bob har patter og hovedpersonen møder ham imens han spiser en æske donuts, så der er i hvert fald et frugtbarheds element over ham, men han har ingen nosser. Kan han være den moderne mands kompleks med at være det evige barn - Drengerøve der aldrig bliver fædre, med som på samme tid vil det.

Opgøret imellem tyler og gangsterbossen louis er til for at vise forskellen på de to voldstyper. gangsteren slås for dominans, penge og magt. Tylers kamp er eksistentiel. Han kæmper for frigørelse og broderskab og en følelse af at høre til. Tyler vinder ved at underkaste sig og bløde på Louis, og rekruttere dem, så de traditionelle maskuline egenskaber nu er i Tyler Dirtons tjeneste (der er louis' kælder).
Herefter sættes alle til at tabe. underkastelse er det første trin i at alle de underjordiske væsner begynder at arbejde i tylers tjeneste.

Hovedpersonens opgør med chefen er et opgør med den klassiske autoritet. Scenen er et spejl af tyler og gangsteren, men med samfundssautoritet i stedet for klassisk maskulinitet som modstanderen.

Hærværks scenerne rammer antenner, vidoskærme, reklameskilte for Enviromental protection agency, biler, stregkoder på videofilm og sikkerhedsfoldere i fly. fællesnævneren er den officielle fremstilling og politiske korrekthed i samfundet = menneskelig interaktion.

Offerescenen er en kort refleksion over den udvikling hovedpersonen gennemgår.

Herefter kommer den første egentlige samtale imellem Marla og hovedpersonen. Samtalen afbrydes af tylers rumsteren i kælderen…. Hovedpersonen vinder ved at bruge tylers ord. Marla viger.

Nu flytter rekrutterne ind i husets kælder efter nøje filtrering. De underjordiske kræfter får permanent ophold i det hus.
Tylers destruktive element rekrutterer alle disse kræfter i kampen for at skabe den endelige destruktion. rekrutterne arbejder, uden om hovedpersonens vidende, på at underminere samfundets regler og roden. Samfundets forsøg på at slå ned på dem ender da Tyler demonstrerer at samfundet hviler på det ur-menneskelige fundament.

Slåskampen med den smukke rekrut er hovedpersonens opgør med romantikken.

I bilscenen sidder rekrutterne på bagsiden og kommenterer på hovedperson-tyler diskussionen. De siger 2 gange at de ikke taler om projekt mayhem.
Tyler spørger dem hvad de ville ønske de havde nået inden de døde, de svarer men hovedpersonen ved det ikke - han kender endnu ikke sig selv.
tyler får hovedpersonen til at slippe kontrollen med bilen. Styrtet er mageløst. Efterfølgende tager hovedpersonen has tidligere liv op til revision.

Tyler taler om at gensskabe verden som en jungle i storbyens ruin.

Da hovedpersonen vågner er tyler væk - hovedpersonen er nu tyler og må erkende det, men det tager lidt tid endnu.

Marla dukker op hovedpersonen afviser hende blankt. Hun går. I det samme bringer de Bobs lig hjem.
Hovedpersonen diskuterer nu med rekrutterne og navngiver Robert Poulson. dvs. med døden af hovedpersonens kompleks med frugtbarheden får komplekset navn.
Hovedpersonen begynder nu at spore tyler, men han er ham, så han kan ikke finde ham før han erkender at han er ham.

Hovedpersonen bruger nu en del tid på at se på hans liv i erkendelsen skarpe lys og finde ud af hvad der foregår.

Hovedpersonen opsøger nu Marla (det er første gang det går den vej). Hun brokker sig over at hans rekrutter har angrebet hende og at de slettede deres fingeraftryk. Hovedpersonen siger at Marla er vigtig for ham og at hun ikke må lide skade på grund af ham og at hun er i fare. Marla ender med at skride. scenen ender med, at han sender hende bor i formodet sikkerhed og hun siger han er det værste der nogen sinde er sket for hende.

Hovedpersonen forsøger nu at gå til bekendelse. Han afslører alting og hans rekrutter forsøger nu at tage kastrere ham, men han kæmper imod. Det er første gang han tager kommandoen i stedet for at lade projekt mayham styre hans liv.

Hovedpersonen løber halvnøgen igennem gaderne til et af bombestederne. Hovedpersonen forsøger at skyde tyler uden held. De slås og tyler har tydeligvis overhånden.
Hovedpersonen vågner med tylers pistol i munden.
Tyler truer med at eksplodere hele hans verden. Det handler om den endelige konsekvens af at give slip. Hovedpersonen forsøger selvmord og er dermed villig til at destruere sig selv for at bekæmpe tyler. Han skyder sig selv og tyler dør.
Tyler/hovedpersonen er nu forenet. rekrutterne bringer Marla tilbage og han sender dem væk og beder dem gemme sig "down stairs" - og så falder hele samfundet i ruin imens tyler/hovedpersonen og marla holder hånd.

End credits.

tirsdag den 30. december 2008

Zeitgeist

Så fik jeg endelig set Zeitgeist.....

Det er et mesterværk i dobbeltmoral og fremstilling af skabernes totale mangel på forståelse for organisationer. Det er en lang propagandafilm om at verden er styret af magtfulde mænd, der i hemmelighed styrer verden.

Der er en del ting der virker troværdige - det er de ting jeg ikke ved noget om. Når filmen kommer ind på de områder hvor jeg har lidt viden afslører den sig dog som naiv og manipulerende:

1) Veitnamkrigen siges her at være blevet tabt på grund af rules of engagement.
a) angrib ikke fjenden i nabolande
b) angrib først luftværnsmissiler når der er fuldt operationsdygtige
c) Mål der er kritiske for strategien må kun angribes med godkendelse.

Disse tre grunde har intet med tabet i vietnam at gøre. Tværtimod.
a) Usa førte krig i Cambodia og laos med begrænset succes. Et biprodukt heraf var styrkelsen af de røde chimæer. Selv hvis USA afholdt sig herfra, så forudsætter Zeitgeist at krig føres i et diplomatisk vakuum hvor det negative udbytte af at angribe neutrale stater ikke overskygger det militære udbytte af at angribe fjendens forsyningslinjer. Lad os bare sige at Zeitgeist ikke er enig med Sun Tzu på dette punkt.
b) I et luftværnsmissilsystem er der 5 dele: Alle dele foruden forskansningen er kritiske for missilets funktion. Typisk er 1 af delene sværere at fremskaffe for fjenden. Det giver derfor fin mening at vente med at angribe til alle delene er samlet.
c)Guderian vender sig i sin grav. Selvfølgelig lader man ikke fjenden vide, at man ved hvor hans svage punkt er, før man er klar til at angribe med fuld styrke i en koordineret indsats - det siger jo sig selv.

2) Zeitgeist forudsætter at bureaukratier er 100% effektive i deres vidensdeling og produktivitet.
a) Der var tegn på terrorangreb før 9/11. Da disse ikke blev handlet på, må det betyde at de blev ignoreret.
b) Regeringen får hvad den beder om, altså vil den gerne have det den får!
c) Regeringen sprang WTC i luften.

Det giver jo ingen mening
a) Hvis man placerer sin efterretning i forskellige organisationer og lader disse konkurrere om ressourcerne, så er de sku nok mindre tilbøjelige til at dele information. Desuden skal informationen sorteres. De spor der var, ser vigtige ud nu, fordi 9/11 skete, men selve hændelsen ændrede jo også verdens syn på terror, så mon ikke det er meget naturligt at alarmerne blev overhørt?
b) Regeringen får ofte noget helt andet end den beder om. Ofte beder regeringen om en ting, men skaber et bureaukrati der kan noget andet, alternativt kan interesseorganisationer tvinge bureaukratiet på afveje, opgaven kan være for stor, eller arbejdsområdets beskaffenhed kan ændre bureaukratiets metoder og mål.
c) Jeg skal blankt indrømme at der er omstændigheder omkring 9/11 der syntes mistænkelige, men alternativet er absurd. hvis der var regeringens plan, så ha de placeret adskillelige ton sprængstof i forvejen samt mange kilometer tændsatser. Det kræver mange specialister involveret og det betyder at faren for en lækage er stor. Samtidig kan den slags eksplosioner gå galt, så det blev meget tydeligt hvad der foregik. Alle disse faktorer har de teoretiske konspiratorer tænkt - og så skulle de alligevel have fortsat med planen?

Alt i alt syntes det mere sansynligt at det er Zeitgeist, der er ude på at føre folket bag lyset...

lørdag den 20. december 2008

Eyes Wide Shut

For nylig havde jeg nogle venner forbi til film og analyese af samme.

Det blev til en rigtig hyggelig aften med "Eyes Wide Shut"

Vi fandt en række spor, som den filminteresserede måske kunne bruge til egen vejfinding i filmens kodesprog.

Spor 1: Rød, blå og violet
Overalt i filmen optræder rød og blå som indikatorer på filmens subtekst.
Blå peger Karakterernes beviste side, det de tror om sig selv og det de fremstiller til verden.
Rød Peger på karakterernes indre ubeviste og deres sande følelser.
Første gang farverne træder i karakter, er i potscenen, hvor Nicole Kidman først er pigefornærmet med blå baggrund og siden taler om hendes sande behov/drømme foran de røde gardiner.
Violet optræder på hovedpersonens .....skytsengel og på deres datter i den sidste scene. Da violet er blandingsproduktet af rød og blå, er det nærliggende at antage at farven symboliserer en tilstand af ligevægt imellem menneskets beviste tanke og underliggende væsen.

Spor 2: Klædeskabet
For at hovedpersonen kan komme til bal, må han have et kostume. Det får han i udklædningsbutikken der ligger oven over "Where the rainbow ends". Det er værd at bemærke at hovedpersonen skal igennem udklædningsbutikken både på vej til og fra maskeballet.

Spor 3: Maskefald
Hver af rollerne har 2 maskefald. Først krakelerer deres maske, siden erkender de at de har båret den om så starte forfra med selverkendelsen.
Hvor vi ser hendes maskefald udefra er filmens plot at følge hans indefra.

Spor 4: Lejligheden
Naturen optræder indrammet på vægen i lejligheden. Umiddelbart før hovedpersonens sidste maskefald ændres temaet på billedet.
Hovedpersonen besøger kun køkkenet 1 gang, umiddelbart før hans sidste maskefald.

Hvis du har opdaget flere spor i filmen, så tøv ikke med at skrive en kommentar herunder.

fredag den 12. december 2008

Opfølgning på Martins kommentar

Martin har kommenteret på mit seneste indlæg med en meget læseværdig kommentar. Hans observationer ligger til grund for denne post.

Cool! Gode pointer.

Jeg syntes klart det er dagbogslaiv der er fedest at arbejde videre med fordi det er pisse spændende, let at producere og ikke kræver den store investering for at starte op.

Det er jo klart at loven skal overholdes, så der skal måske indbygges nogle faste svagheder i karakteren som man kan spille på når man mangler en undskyldning for at styre karakteren væk fra ulovligheder eller uetiske handlinger.

En redaktør har jeg også overvejet, men det bryder meget med idéen. Det må komme an på en prøve. Når spillet er færdigt skal materialet evt. redigeres sammen til en flydende fortælling, der så kan udgives sammen med de rå dagbogsblade.... måske ikke. Den tid den sorg.

Under alle omstændigheder skal man nok have en public outreach person, der kan snakke med folk som rollen kommer i kontakt med, så rollen ikke behøver at gøre det. Hvis rollen møder et fedt menneske, som kunne være så spændende, at han hun ville syntes det var sjovt at spille sig selv i et par afsnit, så ville det være cool om der var en instruktør til ham. Det skal ikke være som 700% - birollerne skal findes af spillerne selv, men de skal have tilbudet om at spille med af instruktøren. Så kan de også melde fra hos ham og han kan så orientere spilleren inden denne går i gang. Instruktøren kan evt. give birollen et hint om hvad der rører sig i karakteren.

På sigt kan man have flere roller kørende samtidig om nødvendigt...

På den lidt kortere bane må jeg snakke lidt med Martin og Christoffer Örnfeldt om karakteropbygning....
Det bliver det springende punkt sammen med karakterfomidling.

Spændende... uh jeg glæder mig til at spille det og læse folks dagbøger