Så blev det på tide at se fight club igen.Følgende observationer/spor blev fundet imens filmen blev set, så det kan måske virke lidt rodet og der er sikkert et par stavefejl.Pointen er du kan læse det og genoverveje filmen med disse spor in mente.Hovedpersonen er unavngiven. man får aldrig at vide hvad han hedder, men det er tydeligt at han ikke kender sig selv.
Hovedpersonen er bevidstheden. Hans joke med Tyler Dirton i flyscenen er ikke sjov og Tyler kalder den "clever" og spørger "hows that working for you?" - good lyver hovedpersonen. "Keep it up then" siger Tyler.
Hovedpersonen er den tilpassede bevidsthed, der forsøger at passe ind i et samfund bygget til kopier af mennesker, ikke mennesker som de er (se alle scener i firmaet, men især den første, kopi-scenen)
Marla Singer er hovedpersonens samvittighed.
Tyler er ur-manden. Den rå, destruktive maskulinitet der insisterer på autensitet og uafhængighed.
Slåskampene er kampen imellem urmennesket og den civiliserede skal han bærer, imellem den konforme bevidsthed og den primitive humanitet. Den første gang andre vil slås med er tylers kommentar "sure, but loose the tie"
Huset de bor i er den ruin der er det moderne menneske. fyldt med børnenotesbøger om den videnskabelige forståelse af mennesket. Ligegyldige børnehistorier, der ikke gør nogen klogere.
Sammenligningen om hvem de vil slås med og hele den monolog handler om at genkende den eksistentielle kamp i andre. figtclub begynder i denne scene også at trænge sig ind i hovedpersonens udseende=implimentering af personlighed.
Marlas selvmord handler om at samvittigheden trænger sig på. Hovedpersonen ligner mere og mere tyler, men tyler kan ikke fungere med resten af verden, så samvittigheden trænger sig på og advarer om at den helt kan forsvinde hvis den ikke redes. Marla er et bindeled imellem hovedpersonen og resten af verden, idet hun først optræder som en reaktion på hovedpersonens løgn over for samfundet.
Marla og tylers sex symboliserer kampen imellem tylers insisteren på destruktion af samfundet og Marlas insisteren på ærlig sameksistens med det. Det er underbevidstheden der batler med sig selv. Hovedpersonen kan ikke forholde sig til hendes nødråb og ligger på. Tyler overtager og reder hende "Now how could Tyler of all people think that it was a bad thing that Marla was about to die"?
Tyler får hovedpersonen til at love ikke at snakke med Marla om tyler - Hovedpersonen må ikke diskutere urmennesket med samvittigheden - fornuft og civilisation kan ikke behandler de to ting på samme tid, men må holde dem adskilt.
scenen med politiinspektøren handler om at det er tyler der har udslettet lejligheden: "That condo was my life!" - og tyler har jo nettop destrueret hans tidligere liv.
Chemical burn scenen er der hvor hovedpersonen konfronterer smerten i hans liv og hens egen dødelighed. Han mister hans evne til at rede sig med illusioner.
Marlas kræftscene er endnu et nødråb. Den kommer lige efter at hovedpersonen har truet chefen med tylers ord = påtaget sig tyler identiteten.
På karmen til hendes bygnings hoveddør er der sprey’et "Myself, Myself, Myself"... så måske er marla hovedpersonens "Self" hans egentlige identitet - det passer med hendes insisteren på autensitet, hun dukker op da han finder hvile, hun elsker med tyler i stedet for at slås, hun er sårbar, hovedpersonen længes efter hende og er afskåret fra hende af ham selv....
Bob i fightclub.... Bob har patter og hovedpersonen møder ham imens han spiser en æske donuts, så der er i hvert fald et frugtbarheds element over ham, men han har ingen nosser. Kan han være den moderne mands kompleks med at være det evige barn - Drengerøve der aldrig bliver fædre, med som på samme tid vil det.
Opgøret imellem tyler og gangsterbossen louis er til for at vise forskellen på de to voldstyper. gangsteren slås for dominans, penge og magt. Tylers kamp er eksistentiel. Han kæmper for frigørelse og broderskab og en følelse af at høre til. Tyler vinder ved at underkaste sig og bløde på Louis, og rekruttere dem, så de traditionelle maskuline egenskaber nu er i Tyler Dirtons tjeneste (der er louis' kælder).
Herefter sættes alle til at tabe. underkastelse er det første trin i at alle de underjordiske væsner begynder at arbejde i tylers tjeneste.
Hovedpersonens opgør med chefen er et opgør med den klassiske autoritet. Scenen er et spejl af tyler og gangsteren, men med samfundssautoritet i stedet for klassisk maskulinitet som modstanderen.
Hærværks scenerne rammer antenner, vidoskærme, reklameskilte for Enviromental protection agency, biler, stregkoder på videofilm og sikkerhedsfoldere i fly. fællesnævneren er den officielle fremstilling og politiske korrekthed i samfundet = menneskelig interaktion.
Offerescenen er en kort refleksion over den udvikling hovedpersonen gennemgår.
Herefter kommer den første egentlige samtale imellem Marla og hovedpersonen. Samtalen afbrydes af tylers rumsteren i kælderen…. Hovedpersonen vinder ved at bruge tylers ord. Marla viger.
Nu flytter rekrutterne ind i husets kælder efter nøje filtrering. De underjordiske kræfter får permanent ophold i det hus.
Tylers destruktive element rekrutterer alle disse kræfter i kampen for at skabe den endelige destruktion. rekrutterne arbejder, uden om hovedpersonens vidende, på at underminere samfundets regler og roden. Samfundets forsøg på at slå ned på dem ender da Tyler demonstrerer at samfundet hviler på det ur-menneskelige fundament.
Slåskampen med den smukke rekrut er hovedpersonens opgør med romantikken.
I bilscenen sidder rekrutterne på bagsiden og kommenterer på hovedperson-tyler diskussionen. De siger 2 gange at de ikke taler om projekt mayhem.
Tyler spørger dem hvad de ville ønske de havde nået inden de døde, de svarer men hovedpersonen ved det ikke - han kender endnu ikke sig selv.
tyler får hovedpersonen til at slippe kontrollen med bilen. Styrtet er mageløst. Efterfølgende tager hovedpersonen has tidligere liv op til revision.
Tyler taler om at gensskabe verden som en jungle i storbyens ruin.
Da hovedpersonen vågner er tyler væk - hovedpersonen er nu tyler og må erkende det, men det tager lidt tid endnu.
Marla dukker op hovedpersonen afviser hende blankt. Hun går. I det samme bringer de Bobs lig hjem.
Hovedpersonen diskuterer nu med rekrutterne og navngiver Robert Poulson. dvs. med døden af hovedpersonens kompleks med frugtbarheden får komplekset navn.
Hovedpersonen begynder nu at spore tyler, men han er ham, så han kan ikke finde ham før han erkender at han er ham.
Hovedpersonen bruger nu en del tid på at se på hans liv i erkendelsen skarpe lys og finde ud af hvad der foregår.
Hovedpersonen opsøger nu Marla (det er første gang det går den vej). Hun brokker sig over at hans rekrutter har angrebet hende og at de slettede deres fingeraftryk. Hovedpersonen siger at Marla er vigtig for ham og at hun ikke må lide skade på grund af ham og at hun er i fare. Marla ender med at skride. scenen ender med, at han sender hende bor i formodet sikkerhed og hun siger han er det værste der nogen sinde er sket for hende.
Hovedpersonen forsøger nu at gå til bekendelse. Han afslører alting og hans rekrutter forsøger nu at tage kastrere ham, men han kæmper imod. Det er første gang han tager kommandoen i stedet for at lade projekt mayham styre hans liv.
Hovedpersonen løber halvnøgen igennem gaderne til et af bombestederne. Hovedpersonen forsøger at skyde tyler uden held. De slås og tyler har tydeligvis overhånden.
Hovedpersonen vågner med tylers pistol i munden.
Tyler truer med at eksplodere hele hans verden. Det handler om den endelige konsekvens af at give slip. Hovedpersonen forsøger selvmord og er dermed villig til at destruere sig selv for at bekæmpe tyler. Han skyder sig selv og tyler dør.
Tyler/hovedpersonen er nu forenet. rekrutterne bringer Marla tilbage og han sender dem væk og beder dem gemme sig "down stairs" - og så falder hele samfundet i ruin imens tyler/hovedpersonen og marla holder hånd.
End credits.
