onsdag den 26. september 2007
1+1=WTF!
Den handler om området hvor matematik bliver til filosofi. Den absolut eneste spændende fim om Mateatik der findes.
mandag den 24. september 2007
Se til midten af verden fra din startside
Helt ude til højre, over dit tilvalgte indhold, er der et link der hedder "Tilføj indhold". Hvis du trykker der, kommer du til en side der viser alle verden aviser mm. Der er også en mulighed for at søge på andet indhold. Til højre for søgeknappen er der et link der giver dig mulighed for at angive indhold via en internet adresse. Tryk på det og angiv: http://bjarkep.blogspot.com/
Det er en god måde at holde øje med indlæg i de blogs man følger.
God fornøjelse
~T
Dûmezil, den gamle støder
Med stor inspiration fra Søren, kom jeg til at fundere over effekten af at eksistentialisere Dûmezils trefunktionlatitet.
Dûmezils trefunktionalitet går kort fortalt ud på at der findes tre slags helte i indio-europæiske myter.
1. funktionshelten er kongen eller troldmanden
2. funktionshelten er krigeren
3. funktionshelten er frugtbarheden eller ”de mange antals helt”
Jeg skal på ingen vis gøre mig til ekspert på området, da jeg blot har kendskab til emnet, fra Nana Kinchs fantastiske speciale om Dûmezils trefunktionalitet i ringenes herre.
Strukturen syntes dog direkte anvendelig idet Nanas eksempler fra LOTR er mægtige. Desuden er det forbavsende så åbenlys strukturen er i amerikanske film, der altid handler om de stakkels trediefunktionshelte der trues af den onde førstefunktionsskurk, men frelses af den hæderlige andenfunktionshelt.
Jeg syntes dog systemet har manglet noget for at kunne være fuldt anvendeligt. Det syntes mig at 2. funktionen var for ubetydelig, at alt magt lå hos førstefunktionen og at 3. funktionen var ligegyldig. Jeg denne opfattelse af systemet gjorde det svært at anvende som et skaberværktøj, selvom det fortsat fungerer fint som et strukturelt analyseredskab.
Begrænsningerne forsvinder dog, hvis man ser Dûmezils trefunktionalitet som en refleksion på det indre.
Hvor første-funktionen, troldmand eller konge, er den side af os der vil kontrollere verden, med manipulation eller magt. Anden-funktionen er den side af os der vil forandre verden og tredje-funktionen er vore drifter, følelser og sjæleliv.
Med denne forvandling er tredje-funktionen pludselig den stærkeste og førstefunktionen den svageste. anden-funktionshelten indtager nu også en helt anden og mere central placering som handlingens og forandringens helt - ikke bare som aktionman der bekæmper en aktiv ond første-funktionshelt, men også som en mulig forløserskikkelse. Anden-funktionshelten kan stadig bekæmpe, men han kan nu også helbrede. Han kan nu forløse en anspændt kontrolsituation og lade drifterne komme til deres rette magt, eller omvendt at balancere tredje-funktionsheltenes vilde hærgen og styrke første-funktionernes magt.
Det er meget fristende at forstærke de eksisterende kønsroller og kalde denne anden-funktionshelt for den kvindelige anden-funktionshelt. Bedre er det nu nok at kalde den for Mentoren, læremesteren eller heleren.
Både Krigeren og læremesteren søger at forandre verden, men på hver deres vis. De er en refleksion af første-funktionsheltene, i det krigeren bruger magt og læremesteren bruger indflydelse, men deres forhold til dem som de påvirker er personligt, ikke politisk. Deres mål er også anderledes en første-funktionsheltene, idet de søger forandring for det godes skyld – dvs. retfærdighed eller forløsning, ikke for den gode tilstands skyld dvs. det fredelige kongerige eller samling af folket.
Moses er således fortsat en førstefunktionshelt, idet har regerer og søger en ny stabil tilstand for det jødiske folk.
Jesus derimod er en anden-funktionshelt af læremstertypen, idet hans mål er en forandring af mennesket mod frelsen. Læren om Jesu liv handler ikke om politiske magtkampe, etiske love eller en retfærdig verden. Den handler om hvorledes den enkelte forbedre sit liv. Skulle et menneske nogensinde nå hinsides Jesus lærdom til frelsen, så rykker han ud af Kristus domæne og ind i gudfaders.
Jeg håber det var inspirerende
Uniform
Så fik jeg en uniform.
Min kære afdøde morfar efterlod sig en meget fin gallauniform. Min kære mormor var så god at lade den gå videre til mig, da jeg kan passe det meste af min morfars tøj. Det er i det hele taget en stor glæde, idet jeg på den konto har fået flere lækre jakkesæt fra en tid, hvor kvalitet var til at tage og føle på. De første sæt fik jeg imens han var i live. Dem skatter jeg højest, da gaver er langt at forestrække frem for arvegods.
Tillykke lillebror
Han bliver 30 år, og er derfor endnu ganske ung.
Min broder er mig megt kjær og er alt for sej. Han er virkelig dygtig og mestrer det han fokuserer på. Han er for tiden ved at sætte sin lejlighed i stand og færdigudvikle de bedste højtalere verden får at se.
Sidst men ikke mindst er han en af mine vigtigste inspirationskilder og jeg vil derfor nævne ham igen og igen i de kommende indlæg. Så det er jo meget passende, at denne blog bliver til på hans fødselsdag.
Stort tillykke min kære broder
Lækker dokumentar
"The Coorporation"
Man bliver klogere, underholdt og så er den både advarende og konstruktiv.
Den kan ses gratis på google video
En verden fødes
Jeg er ikke helt sikker på hvad den skal gøre for mig, andet end at vise jer allesammen, de spændende ting jeg finder på nettet.
Og så selvfølgelig de tanker jeg finder i mit eget hoved og i andres.
Og til dig, min kære læser, vil jeg blot sige hjerteligt velkommen og god førnøjelse på min blog.