
Hør forelæsningerne her
Find det vigtigste, i hele min verden, lige her
Med stor inspiration fra Søren, kom jeg til at fundere over effekten af at eksistentialisere Dûmezils trefunktionlatitet.
Dûmezils trefunktionalitet går kort fortalt ud på at der findes tre slags helte i indio-europæiske myter.
1. funktionshelten er kongen eller troldmanden
2. funktionshelten er krigeren
3. funktionshelten er frugtbarheden eller ”de mange antals helt”
Jeg skal på ingen vis gøre mig til ekspert på området, da jeg blot har kendskab til emnet, fra Nana Kinchs fantastiske speciale om Dûmezils trefunktionalitet i ringenes herre.
Strukturen syntes dog direkte anvendelig idet Nanas eksempler fra LOTR er mægtige. Desuden er det forbavsende så åbenlys strukturen er i amerikanske film, der altid handler om de stakkels trediefunktionshelte der trues af den onde førstefunktionsskurk, men frelses af den hæderlige andenfunktionshelt.
Jeg syntes dog systemet har manglet noget for at kunne være fuldt anvendeligt. Det syntes mig at 2. funktionen var for ubetydelig, at alt magt lå hos førstefunktionen og at 3. funktionen var ligegyldig. Jeg denne opfattelse af systemet gjorde det svært at anvende som et skaberværktøj, selvom det fortsat fungerer fint som et strukturelt analyseredskab.
Begrænsningerne forsvinder dog, hvis man ser Dûmezils trefunktionalitet som en refleksion på det indre.
Hvor første-funktionen, troldmand eller konge, er den side af os der vil kontrollere verden, med manipulation eller magt. Anden-funktionen er den side af os der vil forandre verden og tredje-funktionen er vore drifter, følelser og sjæleliv.
Med denne forvandling er tredje-funktionen pludselig den stærkeste og førstefunktionen den svageste. anden-funktionshelten indtager nu også en helt anden og mere central placering som handlingens og forandringens helt - ikke bare som aktionman der bekæmper en aktiv ond første-funktionshelt, men også som en mulig forløserskikkelse. Anden-funktionshelten kan stadig bekæmpe, men han kan nu også helbrede. Han kan nu forløse en anspændt kontrolsituation og lade drifterne komme til deres rette magt, eller omvendt at balancere tredje-funktionsheltenes vilde hærgen og styrke første-funktionernes magt.
Det er meget fristende at forstærke de eksisterende kønsroller og kalde denne anden-funktionshelt for den kvindelige anden-funktionshelt. Bedre er det nu nok at kalde den for Mentoren, læremesteren eller heleren.
Både Krigeren og læremesteren søger at forandre verden, men på hver deres vis. De er en refleksion af første-funktionsheltene, i det krigeren bruger magt og læremesteren bruger indflydelse, men deres forhold til dem som de påvirker er personligt, ikke politisk. Deres mål er også anderledes en første-funktionsheltene, idet de søger forandring for det godes skyld – dvs. retfærdighed eller forløsning, ikke for den gode tilstands skyld dvs. det fredelige kongerige eller samling af folket.
Moses er således fortsat en førstefunktionshelt, idet har regerer og søger en ny stabil tilstand for det jødiske folk.
Jesus derimod er en anden-funktionshelt af læremstertypen, idet hans mål er en forandring af mennesket mod frelsen. Læren om Jesu liv handler ikke om politiske magtkampe, etiske love eller en retfærdig verden. Den handler om hvorledes den enkelte forbedre sit liv. Skulle et menneske nogensinde nå hinsides Jesus lærdom til frelsen, så rykker han ud af Kristus domæne og ind i gudfaders.
Jeg håber det var inspirerende